Spring til indhold
Lellinge IF > Petanque

Petanque

Petanque,

er et boldspil, hvor målet er at kaste kugler så tæt som muligt på en lille trækugle.

Spillet spilles normalt på en hård sand- eller grusbane, men kan også spilles på græs. Spillet er i familie med boccia og spilles både som et underholdningsspil om sommeren og som decideret sport.

I Lellinge spiller vi på nyere petanquebaner på Lellinge Stadion. Ud over det væsentlige sociale element, så deltager vi også i turneringer, hvor vi spiller mod andre klubber.

Reglerne er meget enkle:

En petanquekamp spilles af to dystende hold. Hvert hold består af normalt af 3 spillere med hver 2 kugler. Det ene hold starter kampen med at kaste målkuglen (grisen = cochonet) ud i en afstand af mellem 6 og 10 meter.

En spiller fra dette hold skal så forsøge at kaste sin kugle så nær grisen som muligt. Det er nu det andet holds tur, indtil de har en kugle nærmest grisen. Når alle 12 kugler er kastet har et af holdene point efter, hvor mange kugler de har nærmere grisen end modstandernes nærmeste kugle. En ny runde kan derpå påbegyndes. En kamp spilles til 13 point.


Spillested:
Der spilles petanque i Lellinge på de nyanlagte baner ved Multihuset, Baneledet 1, Lellinge, 4600 Køge

Spilletider:
Året rundt: mandage kl. 14-16 og søndage kl. 10-12.

Torsdage:  oktober til og med april kl. 14-16 og fra maj til og med september kl. 18.30 – 20.30.

Alle er velkomne til at deltage.

Kom blot ned på banerne på ovennævnte tidspunkter, og få nogle gratis prøvetimer.

Kontaktpersoner:
Formand: Finn Hoffmann, tlf. 22 59 66 30
Kasserer: Esther Jeritslev, tlf. 29 46 20 15

Kontingent:
Kugler kan lånes, den første måned er gratis, hvorefter der betales et årligt kontingent på kr. 200,-

Venlig hilsen

Petanqueklubben